Den egentlige grund til at jeg overhovedet startede med at strikke var fordi det gik op for mig at jeg havde for lidt sokker. Min mormor havde i mange år været storleverandør indenfor alt i strik i vores familie, men grundet alder, smertende ryg og rystende hænder var produktions niveauet sat ned til et minimum. Derfor satte min mor og mig os for at lære det så vi kunne strikke vores egne sokker. Med en hel del tid, tålmodighed og også hjælp fra mormor, endte det til sidst med at vi hver havde et par sokker. Mine første sokker var lyserøde med masser af lilla, i Ragg garn! Jeg syntes de var et mesterværk, lige indtil jeg ville bruge dem, for det viste sig at klumpen (læs:mig) havde lavet den første pind udelukkende i retstrik og ikke i rib som der jo egentlig stod, hvilket gjorde sokkerne overordentlig svære at få på da de jo på ingen måder ville give sig – suk! Så lærte jeg det til næste gang og næste gang igen. Siden da er det blevet til rigtig mange strømper og i varierende tykkelser og størrelser.
Jeg er igang med et par strømper mere og jeg vil se om ikke jeg kan få lagt billeder ind i opskriften efterhånden som jeg selv når igennem dette par, for det var jeg jo ikke listig nok til at tænke på før jeg var færdig med det par I ser her.
Lille mormor strømper
Str: 25/26 (27/28) 30/31 (32/33) 35/36 (38/39) 40/41 (42/43)
Garn- der anbefales Ragg-strømpegarn, men jeg har også haft held af at bruge Natur uld og fået lidt større og noget tykkere strømper, super lækre!!!
Pinde: Strømpe pind nr:4,5-5
Strikkefasthed: 8½ m = 5 cm.
Forkortelser: m=maske, p=pind, r=ret, v=vrang, arb. = arbejdet, sm=sammen, beg=begyndelsen, slutn=slutningen, indt.=indtagning, omg =omgangen, dr= drejet
Slå 28 (28) 32 (32) 36 (36) 40 (40) m op med 2 pinde. Fordel m på 4 p og strik 6 (6) 7 (7) 8 (8) 9 (9) cm rib 2 r 2 vr. Fortsæt i glatstrik med 7 (7) 8 (8) 9 (9) 10 (10) m på hver p til arb måler 12 (13) 14 (15) 16 (16) 17 (17) cm.
Hæl:
Sæt 1 og 4 p’s m over på en p = 14 (14) 16 (16) 18 (18) 20 (20) m. Strik glat, frem og tilbage – 5 (5½) 6 (6½) 7 (7½) 8 (8½) – slut med 1 vr. p.
Runding af hæl:
Strik r til de sidste 6 (6) 7 (7) 8 (8) 9 (9) m – 2 dr r sammen, 1 r. vend, 1 vr løs af, strik vr til de sidste 6 (6) 7 (7) 8 (8) 9 (9) – 2 vr sm., 1 vr. Vend. 1 r løs af, strik r til de sidste 4 (4) 5 (5) 6 (6) 7 (7) m (= til 1 m før sidste vending – altså “hullet”) – 2 dr r sm, 1 r . Vend, 1 vr løs af, – strik vr til de sidste 4 (4) 5 (5) 6 (6) 7 (7) – 2 vr sm. 1 vr. Vend og fortsæt på denne måde til alle m er på p. = 8 (8) 10 (10) 10 (10) 12 (12) m. strik 1 p r. Strik m. op langs hælen således 10 (11) 12 (12) 13 (14) 15 (16) m langs hælens ene side,strik 2-3 p’s 7 (7) 8 (8) 9 (9) 10 (10) m, og tag 10 (11) 12 (12) 13 (14) 15 (16) m langs hælens anden side.
(Det kan være lidt svært at få det her til at se lige og pænt ud på hælen, så det er her, hvor det kan være godt at tage sig lidt ekstra tid og sikre de masker man tager op sidder ok lige. For det er så ærgerligt at strikke videre og opdage det er vind og skæv, så brug lidt ekstra tid på det her.)
Fordel m således på de 4 p.
1. p: 14 (15) 17 (17) 18 (19) 21 (22) m
2. p: 7 (7) 8 (8) 9 (9) 10 (10) m
3. p: 7 (7) 8 (8) 9 (9) 10 (10) m
4. p: 14 (15) 17 (17) 18 (19) 21 (22) m
Nu skal du til at strikke kilen, dvs. det skrå stykke ned over foden på vej ud mod tåen.
Kilen:
1.p: strik r til de sidste 2 m, – 2 m r sammen
2.-3.p: glat strik
4. p: 2 dr r sammen – strik p. ud.
Gentag disse indtag på hver 2 omg. til der igen er 7 (7) 8 (8) 9 (9) 10 (10) m på hver pind. Fortsæt i glatstrik til foden måler 8½ (9½) 10½ (11) 12 (13½) 15 (17) cm – efter hælen, hvor maskerne er strikket på på siden af hælen.
Tåen:
1. p.: strik r til de sidste 3 m, – 2 r sm, 1 r.
2.p.: 1 r løs af, 1 r, træk den løse maske over – strik r pinden ud
3.p.: som 1.p.
4.p.: som 2.p.
Gentag disse på hver 2 omg til der er 3 m på hver pind. Herefter klipper du snoren så du har 15 cm, og trækker denne igennem samtlige masker og vender vrangen ud og lukker af.